Ledere i fagprofessionelle organisationer skal til at fokusere mere på morgendagens kvalitet. Man skal derfor kunne lede, så man slipper organisationens potentiale fri. Kun ved at udløse det fælles potentiale, faglige ildsjæle har, når de er topmotiverede og topengagerede, kan man virkelig løfte den faglige kvalitet.
Samtidig er det stadigt vigtigere at lave strategisk ledelse, så organisationens samlede kvalitetsbrand kan konkurrere på internationalt niveau. Strategiske valg og fravalg skal der til sammen med svære prioriteringer, som kun kan besluttes af en stærk og handlekraftig ledelse.
Der skal altså på samme tid både være frirum til ildsjælene og ske en masse ledelsesmæssige prioriteringer. Dette strategiske dilemma er afgørende at kunne håndtere, uanset om man er en videregående uddannelsesinstitution, et hospital, en privat forskningsbaseret virksomhed eller en professionel serviceorganisation (advokater, revisorer, arkitekter, rådgivende ingeniører osv.).
Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer er en praktisk brugsbog for ledere, der hver dag arbejder med denne udfordrende strategiske ledelsessituation. Bogen indeholder mange cases, redskaber, modeller og praktiske erfaringer.
Pris: kr. 375,00 (inkl. moms)
Om Potentialeledelse
”Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer” er en fremragende ledelsesbog, som er svær at lægge fra sig. Den er et fantastisk og meget håndgribeligt værktøj for alle, der arbejder med ledelse af fagprofessionelle. Med sine skarpe analyser og meget konkrete eksempler fra hverdagen, har bogen givet mig nye indsigter og en række meget håndgribelige værktøjer, som jeg kan bruge i min egen hverdag som leder i partnerejede professionelle servicevirksomheder.
Direktør og partner I Signal Arkitekter
Søren Barlebo har begået endnu en fremragende bog om det at lede i fagprofessionelle organisationer. I de virkelig succesfulde faglige miljøer opdager den dygtige leder hurtigt, at faglig ledelse alene er for snævert og for kortsigtet til at skabe de rammer, som de helt store faglige udviklinger kræver. Bogen giver en praktisk, casebaseret og meget inspirerende anvisning til at udvikle en ledelsespraksis, der får topfaglige medarbejdere til at opdage hinanden og den faglige leder til at spille sammen med ”moder”-organisationen. ”Potentialeledelse” er en bog, der bør læses af alle, der leder passionerede, videnstunge ildsjæle!
Direktør for Danmarks Grundforskningsfond
Dette er en inspirerende og nyttig bog for alle, der interesserer sig for faglig og strategisk ledelse af universiteter og tilsvarende organisationer. Søren Barlebo viser, at han har en dyb forståelse for både udfordringer og muligheder for at drive god ledelse af dygtige, engagerede og stærke fagpersoner. Bogen leverer nyttig viden og redskaber til strategisk at lede store vidensinstitutioner gennem de stadigt større ydre udfordringer og krav, som møder dem. Samtidig med at man beskytter det brændstof, som kun motiverede fagpersoner kan levere. Bogen kan varmt anbefales.
Prorektor, Aarhus Universitet
· Udfyld felterne med navn og adresse og det ønskede antal eksemplarer.
· Du får bogen tilsendt vedlagt en faktura på kr. 375,00 pr. stk. plus porto.
· Har du spørgsmål til bogen eller andet kan du maile på: barlebo.forlag@gmail.com
© 2024 Barlebo Konsulentvirksomhed - Theme by Themefyre